Sider

fredag den 26. juli 2013

Ravioli...

Ravioli er en super lækker italiensk spise som jeg aldrig bliver træt af, specielt for de man kan lave den anderledes for hver gang man laver den, forskellig pastadej, forskelligt fyld, det er i denne ret kun fantasien og smagsløgene der sætter grænser.
Jeg vil her give jeg en opskrift på en af mine ynglings varianter, nemlig med Fyld af Ricotta og Serrano skinke.

Til pastadejen skal der bruges:
Æg
Mel (gerne en italiensk hvedemel type 0, det er den jeg selv bruger)
Salt
Olivenolie

Til pasta skal der cirka 1 æg per 100 g mel. Så kan du selv justere i forhold til hvor mange personer du skal lave til.

Lav en lille vulkan med din mel og klæg æggene ud i hulrummet, samt et nip salt og en smule olivenolie.


Dejen røres først sammen så godt som muligt med en gaffel, hvorefter det er i med begge hænder og ælt til dejen er sammenhængende og lækker.


Dejen stilles herefter på køl i minimum 60 minutter.

Til raviolifyldet skal der bruges (dette er en stor portion):
Et bæger Ricotta
Et godt stykke serrano skinke
Et bundt persille
100 - 150 g pinjekerner
Revet Parmasan
Salt
Peber

Fyldet skæres i stykker, rives, hakkes og blandes i en skål og smages til. Det står selvfølgelig frit for at bruge andre ting, jeg synes bare personligt at denne er lækker.


Når pastadejen har hvilet, skal den rulles helt, helt tyndt, hvis man ikke har en pastamaskine, er en kagerulle et udmærket alternativ, man skal bare være obs på at man ruller dejen tynd nok.


Til mine Ravioli bruger jeg en riflet udstikker, hvor jeg ligger fyldet mellem to stykker dej. disse holdes sammen med en smugle æg, som bruges som lim til at holde den sammen.


De færdiglavede/samlede ravioli koges i vand med lidt salt i 2 - 4 minutter til de er al dente.
Jeg vil lige give jer opskriften på en superlækker svampe sauce, som passer super godt til de her ravioli.

Til den skal der bruges:
200 - 300 g svampe efter eget valgt (hvad du end synes smager godt)
1 løg
2 dl vand evt. hvidvin
2 - 3 dl fløde
Lidt olivenolie
Salt
Peber

Svampene hakkes fint og løget skæres i fine tern. Olien varmes op i en lille gryde hvor svampene og løget sauteres i 4 - 5 minutter. Vand eller vin tilsættes og dette koges godt igennem. Tilsæt så fløden og lad den simre i cirka 3 minutter. Smag den til med salt og peber og servér den med det samme.

Kom denne sauce ovenpå dine ravioli og du har det lækreste måltid. Bon Appetit...


lørdag den 20. juli 2013

De skønne blå bær...

Efter jeg ligesom havde fået gang i chilierne, fik jeg blod på tanden, omkring det med at dyrke frugt og grønt selv, men grundet den meget begrænsede plads i min lillebitte lejlighed, men Thomas at det var en ualmindelig dårlig idé, fordi jeg nærmest ikke kunne bo der for chilierne allerede. Vi bestemte os dog for ikke lang tid efter at vi skulle bo sammen i Thomas' lejlighed, og så kunne han jo ikke benægte mig, hvad jeg nu havde bestemt skulle være det næste, til min lille køkkenhave, en blåbærbusk. Heldet var jo så ude at amerikanske blåbærbuske var på tilbud den uge hos min lokale plantemand. Jeg investerede i en fin Northland, som skulle få mange gode og søde bær.

Jeg er virkelig glad for bær, og det minder mig ualmindelig meget om da jeg var barn, for vi havde Sønderjyllands største og bedste hindbærhæk, samt mange vilde brombær i området bag vores hus. Jeg valgte dog at købe blåbær hjem til vores lejlighed, for det første fordi jeg ikke kan stå for farven og duften af dem, men de smager jo samtidig vidunderligt, både som de er når man plukker dem og bearbejdet, for eksempel som marmelade eller syltetøj (Dronningesyltetøj er en vinder, som jeg lige ligger en opskrift op på til sidst her i oplægget).

Den store foreskel på danske og amerikanske blåbær er for det første størrelsen på bæret, de amerikanske er større end de danske, det er amerikanske arter man køber i supermarkederne, siger min erfaring i alle fald. Derudover er frugtkødet i de amerikanske hvidt imodsætning til de danske der har blåt frugtkød, men begge dele smager dog dejligt.

Jeg er super glad for den sort jeg har valgt og kan kun anbefale den. Bærene er og super lækre, samtidig med at de modnes tidligt på året, allerede i juli - august. Så man i sommervarmen kan nyde sine fantastiske blåbær.

Alle billeder er taget af Louise Kjær.

Chilierne og jeg!

Der er ikke noget jeg elsker mere i verden end at lave mad og spise mad (hvilket godt kan ses på min lettere runde kropsform :D) og jeg har et ret godt øje til stærk mad. Jeg var bare rigtig træt af at de eneste chilier man kunne købe er det som man i Føtex kalder Alm. chili, som smager af meget lidt. Den giver måske det lille kick som nogen skal bruge, til deres chili con carne, og intet ondt om den dejlige mexicanske ret, men chili er så meget mere end bare den stærke capsaicin, men chilien er jo også en frugt og det forskellige storters frugtkød smager heller ikke ens. Så jeg valgte at jeg ville dyrke mine helt egne chilier hjemme i min vindueskarm. Så jeg kørte hele syd-sønderjylland samt hele vest fyn rundt, på diverse planteskoler for at finde de helt rigtige planter eller frø (chilier kan både købes til udplantning og som frø). Jeg vidste fra start af at jeg ville have lidt forskellige, for at udvide chili-paletten, men i denne del af landet hvor jeg nu bor er det meget svært at finde det helt store udvalg, der er til gengæld efter hvad jeg har forstået et langt større udvalg og marked for forskellige arter af chiliplanter og frø, i København og omegn. Men efter lang tids søgen kom jeg frem til fem chilier som jeg mente var værd at forsøge sig med. Fire arter blev købt til udplantning, mens den sidste blev køb som frø.

Chilierne lige efter de blev købt og apachen (rød potte) cirka tre uger efter frøene er blevet plantet.

Jeg valgte de fem sorter: Cheyenne, Tapas, Lemon Habernero, Bhut Jolokia og Apache, som alle er forskellige i både smag, styrke og farve. Til at starte med skal det dog siges at chilierne kun var mit projekt men at med tiden som de begyndte at gro og der kom blomster på og så videre synes Thomas også at det blev ret interessant (hvilket han også burde eftersom at manden er uddannet indenfor frugt og grønt :D). det skal siges at efter chilierne blev plantet tog det hurtigt fart og de første blomsterknopper kommer hurtigt efter at planterne er blevet sat i potter, det første knopper skal dog knipses af, for at planten kan koncentrere sig om at få noget højde og noget fylde.

Chiliplanterne efter cirka 3 - 4 uger

Efter de første 3- 4 uger, havde jeg allerede knipset de første fem knopper af de fire planter, der ikke er sået, og så gik det hurtigt, og der kom mange blomster, nogle overlever og bliver til chilier mens andre falder af. Planterne bestøver gerne hinanden, ellers kan man lige ryste plantet godt, men samme effekt.
De første chilier kom på min Cheyenne plante, hvor chilien først er grønt hvorefter den går hen og får en super flot orange farve.

Cheyenne chilierne efter cirka 7-8 uger

Tapas'en kom hurtigt efter, og de andre fulgte trop. Chilierne har generelt fulgtes meget ad, borset fra Apachen, som o også var sået, hvorfor de andre planter havde et hvis forspring.
Tapas-chilierne

Chilierne begyndte at modne efter cirka 10 - 12 uger, og jeg har fået meget glæde af dem, det skal dog sige at selvom min apache er plantet i marts er chilierne stadig ikke modne endnu, men der er masser af chili på den og jeg venter i spænding.

 Dette var den første chili jeg overhovedet høstede, en meget, meget smuk, vidunderlig orange chili, som nogen ville finde meget stærk, men som jeg vil kategorisere som på den høje side af middelstærk. Den har en meget frugtig peber-smag, hvor styrken og det stærke kommer snigende ind efter den frugtige smag er indtruffet. Den er ualmindelig lækker, og er rigtig god en min chili con carne, som jeg ligger en opskrift op på en anden dag.


Bhut Jolokia, er en ar verdens stærkeste chilier, og fordi jeg lidt er en tøs har jeg kun smagt på frugtkødet, og ikke smagt den med stok og kerner. Jeg er normalt ikke en kylling, men lige denne her chili har jeg en stor respekt for og med god grund, for den er "#¤%&/()(/&%¤#" stærk, og det er så meget at det ikke er for sjov. Jeg købte denne chili, ikke så meget fordi jeg ville bruge den i min madlavning, eftersom at det ville være umenneskeligt, men mest fordi jeg synes det var sjovt og at frugten er ualmindelig smuk, en flot orangerød farve, på en flot krøllet frugt. Det skal dog siges at smagen og styrken nærmest kan smages allerede inden at du har taget den i munden, men hvis det kun er frugtkødet der spises og at det er et mikro stykke der smages kommer det med det samme, men det værste forsvinder dog efter ikke ret lang tid.


Lemon Habanero chilien har en super flot farve og form og har også en smugle biduft af citroner, så det passer jo så dejligt til navnet. Den har en god styrke, som kommer med det samme, den forputter sig ikke, den er lige på og hård


Tapas chilierne, for når de er modne en super rød chili-agtig farve, og en styrke der ligger meget op af Cheyenne. Dog er den en del større end Cheyennen, så man får lidt mere for pengene om man så må sige.. Planten fylder så også en god del mere.


Som sagt tidligere er Apache chilien lidt bagud i forrhold til de andre efter som at den er købt som frø, men den er super flot, og der er rigtig mange dejlige frugter på, selvom det er en forholdsvis lav plante. Frugterne bliver røde når de er modne, hvilket jeg glæder mig til, så jeg kan smage den mindste chili i min lille samling. Jeg kan jo ikke sige hvordan den smager eller hvor stærk den er endnu, men det kunne jo komme.

Jeg planlægger at nogle af chilierne skal tørres, og andre skal syltes. Så har jeg selvfølgelig også planlagt at det skulle lægges op her på bloggen, når jeg kommer så langt.