Sider

søndag den 31. marts 2013

Underbust-firefly-couture kjole...

Dette bliver et kort indlæg eftersom det er noget tid siden den er blevet lavet og jeg har desværre ikke nogen billeder fra the making of this dress.
Det hele startede med at vi skulle til rollespils scenariet Firefly 2 i Odense. Jeg ville have et kostume som var 30'erne tidstro, men stadig moderne og enkelt, så jeg designede en underbust-slim-dress i sort med hvide nålestriber og rødt silkefoer. Den nærmest kom til mig i en åbenbaring efter jeg i ugevis havde skrublet over hvordan den skulle se ud, men der kom jeg frem til noget jeg virkelig mente var mig og som samtidig var i scenariets ånd. Så jeg ringede jo selvfølgelig til min bedste sy-kompagnon Angelica (Angelicas blog) i Århus. Jeg forklarede hende ideen og hun var med det samme med på den. Det eneste der virkelig pressede sig på var tid, jeg var næsten lige startet på studie og vi havde svært ved at finde en weekend hvor det kunne lade sig gøre for os begge to. Vi fandt en lørdag en eller to uger før scenariet hvor det kunne lade sig gøre, og så tog jeg fluks til Århus, for at lave vidunderet.
Kjolen er delvist lavet efter couture principper og er specifikt lavet til mig og min krop, den blev ualmindelig flot og jeg er ked af jeg ikke har billeder, hvor man kan se hele kjolen og specielt bagfra hvor man kan se det røde foer i slidsen. Jeg håber jeg for nogle billeder ind på et tidspunkt indtil da, må i nyde de fantastiske billeder jeg har, billederne er taget af Sheena Zaedow.

 Billed af mig, taget af Sheena Zaedow
Billed af mig og min kæreste Thomas, taget af Sheena Zaedow

lørdag den 30. marts 2013

Back in the game...

Efter en meget lang pause på omkring et halvt år er jeg tilbage på bloggen. Det er sket meget på det lille halve år og jeg vil fortælle jer det meste:D
For det første er jeg flyttet til Vejle for at studere på sygeplejerskeuddannelsen, hvilket jo så siger sig selv, har gjort det nødvendigt at sige farvel og på gensyn til mit elskede København for en tid, i alle fald indtil jeg er færdig som sygeplejerske. Hvis vi starter og bliver hængende i det med sygeplejerskeuddannelsen er den nok lidt skyld i mit fravær her på bloggen. Det har opslugt næsten alt min tid, på den gode måde, jeg er på et studie der virkelig siger mig noget og som bare har fanget mig 100%. Jeg går i skole med en masse dejlige og fantastiske mennesker, som bare er vidunderlige, i vil nok støde på dem i fremtiden her på bloggen.
Mig i uniform i demontrationsstuerne på sygeplejerskeuddannelsen i Vejle
Jeg står i en position hvor jeg savner København utrolig meget, og det er alt ved den, min lejlighed, mine venner og veninder, stemningen og bare byen i alt sin simpelhed. Men der er sket så mange vidunderlige ting efter jeg er flyttet til Vejle hvilket går separationen mellem min by og jeg en smule nemmere, jeg har fået alle mine nye vidunderlige bekendtskaber fra skolen, jeg er kommet tættere på Vejle drengene og Broderskabet i forhold til alt middelalder halløjet, og så har jeg fundet sammen med en dejlig mand, som går under navnet Thomas, og vi har været sammen lige siden jeg flyttede til byen, så min start i Vejle har været intet mindre end vidunderlig.
Der har været mange projekter siden jeg flyttede til byen og jeg når forhåbentlig på et tidspunkt at skrive om dem, men jeg lover ikke noget, men jeg vil gerne love at der helt sikkert kommer noget op omkring alle de fremtidige projekter der ligger i 2013.
Her til sidst vil jeg gerne sende en hilsen til mine kammerater, veninder, venner, bekendte og familie i København og fortælle dem, hvor meget jeg savner dem.


lørdag den 30. juni 2012

My personal confession...

Mit liv er på nuværende tidspunkt nået til et punkt, hvor jeg ikke kan udskyde det uundgåelige mere. Jeg har stået i en position hvor jeg har skulle finde noget at bo i, da fremlejet i den lejlighed jeg bor i nu, udløber, og da det ikke har kunnet lade sig gøre for mig at finde en ny lejlighed, er jeg kommet frem til at jeg er nødsaget til at flytte tilbage til Jylland. Det er bestemt ikke med min gode vilje eftersom at jeg har etableret et liv i København som jeg er ualmindelig glad for, der er en masse fantastiske og dejlige mennesker jeg skal sige farvel til, udover det bliver det forfærdeligt at komme tilbage til den jyske, offentlige transport. Jeg kommer til at savne alt ved København i virkeligheden, pulsen, menneskerne, det lange åbningstider, duften af nylagt asfalt og de sene sommeraftener i Kongens Have.
Samtidigt har jeg jo været nød til at tænke på mit fremtidige studie og min fremtid og har derfor omlagt mine prioriteringer på optagelse.dk i forhold til min ansøgning til Sygeplejerskeuddannelsen, og jeg har derfor søgt ind i Vejle som 1. prioritet. Så jeg rykker til Vejle i midten af august, hvor jeg forhåbentlig er kommet ind, det håber jeg i alle fald på.
Der er jo nogle gode ting ved at jeg flytter tilbage til syd/sønderjylland, jeg kommer tættere på min familie, mine jyske venner og mine bedsteforældre. Jeg kommer også til at være tættere på Kolding, Århus og Odense, hvilket er rigtig dejligt.
Men jeg havde da tænkt mig at når jeg er færdiguddannet at jeg så skulle tilbage til København...:D    

lørdag den 23. juni 2012

Mændene skal jo have noget at spise: Hamberyg...

Så er vi nået til en ny udgave af "Mændene skal jo have noget at spise" og i denne omgang skal i have opskriften på kogt hamberyg som jeg lavede den på spotlight i Vejle 2011.

Du skal bruge:
En hamberyg
Salt
Peber
Stærk sennep (eller honning, du kan selv vælge hvad du vil "glasere" den i. Jeg er personligt glad for sennep:))
Vand (til kogning)

Sæt vandet til kogning, tilsæt salt og peber (vandet skal først sættes til at koge senere hvis retten ikke laves over ild). Tag din hamberyg og gnid godt med salt og peber over hele overfladen, læg derefter et tykt lag sennep over hele overfladen på hamberyggen, lad den ligge og trække et par timer, gerne tre, men husk at den skal ligge køligt. Når hamberyggen har trukket skal den bare sænkes i det kogende vand, så skal den bare koge, og gerne de næste 4-8 timer. Hvis i giver den alle otte timer bliver kødet vanvittig lækkert og mørt, nærmest så det falder fra hinanden. Når kødet tages op skæres det i skiver og serveres. Mmmmmmm...


torsdag den 24. maj 2012

Mændene skal jo have noget at spise: Okseculotte...

I denne her lille udgave af "Mændene skal jo have noget at spise" får i opskriften på den okseculotte som mine boys fik fredag aften til den sidste Krigslive træning, til Krigslive VIII.

Du skal bruge:
1 Okseculotte
Stærk sennep (gerne en god Dijon)
Hvidløg
Salt
Peber
Vand (til kogningen)
Kødsnor
En form for fedt til stegning(gerne rigtig fedt, olie er ikke en mulighed, hvis du ikke har lidt rigtig fedt så brug smør eller margarine.

Rids kødet på fedt siden, og massér salt, peber og hvisdløg ind på begge sider af stegen, derefter dækkes hele stegen i et tykt lag sennep, læg derefter culotten køligt i gerne 2-4 timer.
Vand stilles til at koge, smæk noget salt, peber og noget sennep i det kogende vand. Når culotten har lagt længe nok, bindes den ind i kødsnor og sænkes derefter ned i det kogende vand. Her skal den koge i gerne 6-8 timer. Efter endt kogetid tages kødet op og steges på en varm pande så den får lidt farve på begge sider, jeg hælder gerne lidt af den tilbageværende væske over stegen under stegningen, herefter skæres den i skiver og serveres.
Som en lille sidebemærkning er jeg sikker på man kan lave en kickass sovs på den tilbageværende væske fra kogningen, hvis man reducerer den. Jeg har ikke prøvet det, men jeg har på fornemmelsen at det kunne blive en pisse god sovs.



mandag den 21. maj 2012

Krigslive VIII...

Så er man kommet hjem fra dette års Krigslive (VIII) og der er enlig også gået en rum tid, men har bare haft så travlt at jeg ikke ar haft så vanvittig meget tid til at skrive om turen til Lejre. Men here goes. Som altid er det en evig fornøjelse at være på tur sammen med drengene, og det er både Vejle Boys, Sønderjyderne, Odense gruppen, Midtjyderne og den lille, dog voksende sjællænder gruppe, for det er jo i virkeligheden det der gør Borgsnoens gruppe så vidunderlig at der næsten er repræsenteret hele Danmark. Men vi tog til Lejre, hvilket i starten var lidt små kaos præget. Anders og jeg blev hentet af en af Søndejyderne ved navn Stefan inde i København hvorefter vi alle tre kørte til Lejre. De fleste af Sønderjyderne havde været i Lejre siden dagen inden (det vil sige om torsdagen) for at sætte hele lejeren op. Som så fantastisk ud skal det lige siges.:P


Da jeg ankom til Sagnlandet Lejre kunne man rundt omkring se de forskellige telte og bålsteder vokse op både på den kristne og på vikinge siden. Krigslive VIII havde nemlig et lille twist som ikke har været på de andre, at vi kørte semi historisk istedet for Warhammer verdenen som nok alle krigslivere kender til. Vores lille lejr var, hvis jeg selv skal sige det, den mest dejlige, £exe og mest fantastiske af dem alle. Jeg havde fået lavet en ny kogeø, lavet af Vejle Boys, som var helt fantastisk at lave mad på..Drengene tog ud for at slås, mine damer Christine og Ida, og jeg blev i lejren og lavede mad, det var en weekend med masser dejlig spil, kampe og godt humør, som der altid er med Borgsnoens drenge (og piger).


Menuen på Krigslive i år stod på: Soldatergryde, Havregrød, Hamberyg, Fasaner, Hare, Dyreryg, Landbrød, Ost, Brie, Flæsk, Æg, Frugt, Pølse og BACON! Som altid var det en fornøjelse at lave mad til folkene og det er da helt klart noget jeg ville gøre igen..:D


Her til sidst vil jeg ligge den video op hvor Patrick er så sød og dejlig at forklare lidt om vores mad til lørdag aften. Jeg takker for endnu et fantastisk Krigslive og venter i spænding på Krigslive IX, hvor det efter arrangørenes udsagn bliver Empire vs. Nightgoblins, det skal nok blive spændende.



Alle fotos og video er taget af mig (Louise Kjær)

søndag den 13. maj 2012

Mændene skal jo have noget at spise: Soldatergryde...

I denne udgave af "Mændene skal jo have noget at spise" for i opskriften på den meget famøse soldatergryde, som er en genganger til alle de arrangementer, træninger og Krigslive, hvor jeg har lavet mad. Det er en super lækker grønsags-svinekøds suppe, som jeg er meget stolt af, den har været et hit hver gang jeg har lavet den, det er i hvert fald hvad folket påstår.

Du skal bruge:
Porrer
Knoldselleri
Løg
Hvidløg
Gulerødder
Hvidkål
Kartofler
Champignon
Svinekød
Bacon (købt gerne et stykke røget bacon og skær de i tern)
Salt
Peber
Paprika
Cayenne peber eller chili
Oksekraft bouillonterninger
Vand

Tag en stor gryde og fyld den lidt over halvvejs med vand, sæt det til at koge, tilsæt salt og peber, og bouillon. Her efter skal alle grønsager gøres rene og snittes. Jeg plejer at snitte løg, hvidløg og porrer fint, så det hurtigere bliver udkogt, resten af grønsagerne plejer jeg at skære i chunks, af en rimlig størrelse, sådan at de er til at spise. Det skal lige siges at jeg ikke skræller kartoflerne, men skyller dem godt, der er masser af dejlig smag i skrællen. Efterhånden som grønsagerne bliver renset og snittet kommes de bare fluks i gryden, det hele behøver ikke at komme i på en gang. Det er en meget langsommelig process med flere "stadier". Godt med kartofler er en god idé da de naturligt jævner suppen. Kødet skæres også i gode chunks og tilsættes det samme med baconen. Vær ikke bange for at tilsmage og krydre tit, tilsmagningen er alfa og omega. Suppen har den rigtige farve når den er god og orange, masser af paprika og salt vækker det til live. Chili eller cayenne giver suppen lidt kant, som jeg ikke mener man bør undvære.  Min erfaring siger at den minimum skal have 8 timers tid, men igen meget gerne mere. Suppen er klar til servering når den har en konsistens lidt tykkere end hønsekødssuppe og når den er dejlig orange, men igen vær ikke bange for at krydre og salte ikke mindst, tilsmagning!